Fredag d. 11. maj lykkedes det foreningen for børn og unge i voldsramte familier at samle kr. 430.000 ind til deres fantastiske arbejde. Pengene skal bl.a. bruges til at udvide telefontiden på deres hotline, som desværre er meget besøgt.
Det var en super aften og jeg er meget stolt over at kunne bidrage.
Nina Sommer
søndag den 20. maj 2012
fredag den 18. maj 2012
Glutenfrit grovbrød
6 dl lunkent vand
1 spsk. salt
½ dl HUSK
Evt. lidt probiotica-pulver
10 svesker
75 g hørfrø
75 g sesamfrø
100 g hirse flager
100 g quinoa flager
100 g fuldkornsrismel
100 g fuldkornsmajsmel
25 g kartoffelmel
50 g majsstivelse (maizena)
Blød sveskerne op i 1 dl varmt vand i ca. 1 time. Opløs
gæren i halvdelen af vandet. Tilsæt salt, HUSK og probiotica-pulver. Rør godt
og lad det hvile i 10 minutter. Hæld overskydende vand fra og blend sveskerne
med 3 dl vand.
Rør alle ingredienserne sammen og hæld blandingen i en
rugbrødsform beklædt med bagepapir. Lad dejen hæve i 60 minutter.
Bag ved 180 grader i 60-70 minutter.
Brødet køler af i formen i ca. 30 minutter og vendes derpå
ud og køler af med bunden i vejret i ca. 1 time.
Brødet kan ikke fryses men skal opbevares koldt.
Er også godt efter en tur på brødristeren.
torsdag den 17. maj 2012
Tillykke med dagen
Idag er det præcis 1 år siden denne blog ramte cyberspace. Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere og glæde de mange sundhedsinteresserede mennesker der kigger forbi, for jeg brænder for at hjælpe dig videre.
Bloggen indeholder information og gode ideer til at opnå et bedre helbred. Den indeholder opskrifter, skønhedstips indefra og ud samt reflektioner på avisartikler og bøger og egne erfaringer.
Dette år har bragt mig til essensen af mit virke, og det er detoxforløb, hvor du er i centrum i 31 dage.
Et detoxforløb giver garanteret vægttab, mere energi og overskud samt større livsglæde.
Næste startskud lyder mandag d. 21. maj. Tilmeld dig allerede idag på min mail eller ring til mig.
Tak fordi du kigger med.
tirsdag den 15. maj 2012
Giv dit barn et positivt blue print
Der er ingen garanti og ingen forskning men heller ingen
negative bivirkninger ved denne udokumenterede påstand. Ikke desto mindre er
den værd at prøve. Den er gratis, let at udføre og så tager den ingen tid. Her
er hvad du skal gøre:
Når din lille engel endelig er faldet i søvn, så hvisker du
barnet disse ord i øret:
- Du er en god dreng/pige.
- Jeg elsker dig.
- Du er værd at elske.
- Du er stærk, sund, modig, rummelig, kærlig, sød, dejlig,
selvsikker........fortsæt selv med positive ord og enkle formuleringer.
Fidusen er, at når et menneske - stort som småt - går fra
vågen tilstand til søvn, passerer det en hjernefrekvens, hvor der er direkte
adgang til underbevidstheden, og det er der du skal sætte ind med dine positive
sætninger.
Som sagt, er det ganske udokumenteret men god logik i mine
ører og bestemt et forsøg værd. Vores børn fortjener et godt selvværd i denne
verden af stress, utallige valg og konstante udfordringer.
Man kan selvfølgelig også sige det til barnet direkte i
vågen tilstand og ikke mindst vise det i sine handlinger, men denne nye form
støtter bare op om hvad barnet oplever i vågen tilstand.
tirsdag den 24. april 2012
Auktion til fordel for familievold.dk

Jeg er en af mange sponsorer til det årlige Charity Ball fredag d. 11. maj 2012, en auktion til fordel for Børn og Unge i voldsramte familier.
Hertil har jeg doneret et livsstilseftersyn til en værdi af kr. 2.750,- fordelt på 3 konsultationer.
Så byd på gavekortet hvis du har brug for hjælp til et eller flere af følgende symptomer:
- Mangler du energi?
- Går du sukkerkold om eftermiddagen?
- Er du sukkerafhængig?
- Sover du dårligt om natten?
- Har du smerter i maven, hovedet, led eller muskler?
- Hudproblemer?
- Vægtproblemer?
- Har du dårlig fordøjelse?
- Er du stresset?
- Er du trist?
- Tung i måsen?
Med dette forløb vil jeg give dig de fornødne redskaber til, at du kan opnå en optimal ydeevne. Vi skal hele vejen rundt.
Ses vi fredag d. 11. maj?
Etiketter:
auktion,
børn og unge,
charity ball,
failievold,
gavekort,
livsstilseftersyn,
vold,
voldsramte familier
mandag den 16. april 2012
Hvad er forårstræthed?

Poul Jennum mener ikke, at forårstræthed kommer af genfejl, sygdom, virus eller dårligdom, snarere at udefrakommende faktorer såsom mørklægningsgardiner, elektrisk lys og LCD-skærme i vinterhalvåret forvirrer hjernen til at tro, at det slet ikke har været vinter og derfor ikke behøver vågne op til foråret.
Pouls gode råd er derfor, at nyde årets naturlige døgnrytme, hvilket jeg vil give ham fuldstændig ret i. Det naturlige lys påvirker kroppen positivt.
Derudover vil jeg da lige tilføje, at en lever/galderens eller faste - som i gamle dage - bestemt er at overveje, hvis du lider af forårstræthed. Det kunne tænkes, at din krop har ophobet så mange affaldsstoffer, at den ikke rigtig kan komme op i gear. En indre forårsrengøring er således mit middel mod forårstræthed. Det giver både glæde og energi - hele vejen rundt!
Etiketter:
elektrisk lys,
Faste; døgnrytme,
forårstræthed,
galderens,
LCD,
Leverrens
onsdag den 28. marts 2012
Træelementet
Ifølge meridianlæren er vi nu nået til træelementet. Træelementet er foråret, hvor alt vækkes til live og går i vækst.Når det er forår, er vi styret af træelementet og dermed lever- og galdeblæremeridianen.
Leveren
Leveren kontrollerer musklernes funktion, altså muskeltonus. Den styrer ligeledes de ydre kønsorganer og regulerer menstruation. Leveren lagrer desuden blodet og er ansvarlig for cirkulationen af vitalenergi i blodkredsløbet. Har du ubalancer i levermeridianen, kan følgende symptomer observeres:
- Fibromyalgi
- Øjenproblemer
- Impotens
- Livmoderfremfald
- Sterilitet
- Prostatalidelser
- Lårsmerter på indersiden
- Knæsmerter på indersiden
- Brystsmerter
- Genitiallidelser
- Muskellidelser
- Senelidelser
- Hovedpine
- Migræne
- Leverproblemer
- Galdeblæreproblemer
- Miltproblemer
Leverens organurstid er fra kl. 01-03 om natten. Her bør kroppen være i ro, mens leveren renser ud efter dagens indtag af mad og drikke.
Galdeblæren
Galdeblæren kontrollerer senerne, således at knoglerne holdes på plads. Har du ubalancer i galdeblæremeridianen, kan følgende symptomer observeres:
- Øjenproblemer
- Øreproblemer
- Smerter i ansigtsnerverne
- Mentale problemer
- Hovedpine
- Migræne
- Nakkeproblemer
- Skulderproblemer
- Galdeblæreproblemer
- Leverproblemer
- Lændeproblemer
- Hofteproblemer
- Iskias
- Benlammelser
Galdeblærens organurstid er fra kl. 23-01 om natten. Her er du ifølge kineserne bedst i stand til at træffe en vigtig beslutning eller et ret valg.
Klimaaspektet er vinden. Ved ophold i blæst eller træk, vil et svagt træelement ofte reagere med symptomer i muskelsystemet med bl.a. spændingshovedpine.
Træenergien i mennesker er evnen til at udfolde sig, skabe vækst og flytte grænser. Det er denne energi, der driver til action, bevægelse, eventyr og ønsket om at være først, størst og bedst. Gives der rigelig plads til denne energi, vil det resultere i godt humør, men også evnen til at optræde med stor tålmodighed.
Abonner på:
Indlæg (Atom)

